Kom til yogafestival i Aarhus


Vi glæder os til at byde indenfor til Yoga Days den anden weekend i april 2018.

Yoga Days er en yoga festival, hvor mennesker mødes. Vi mødes yogamåtte ved yogamåtte, i basaren, cafeen eller i pauserne. Du kan sammensætte dit program med de yogalærere eller yogastilarter, som du er nysgerrig på.

Yoga Days har altid handlet om at gøre yoga mere tilgængeligt for alle samt at samle og vise yogaens mangfoldighed ét sted. Vores ønske er, at der er inspiration at hente både for dig, der aldrig har prøvet yoga, dig der vil betegne dig selv som en øvet yogi, dig der er til flow og dig der er til den mere meditative side af yoga – kort sagt: Yoga til alle!

I løbet af weekenden kan du besøge basaren, hvor du kan møde yogalærere, shoppe lækkert yogatøj, yogamåtter og andet udstyr til din yogapraksis. Hvis du er sulten eller kaffetørstig, er Café Økogal leveringsdygtig i dejlig mad og god kaffe. Der er altid gratis adgang til basaren og caféen.

Når du har købt din billet, kan du deltage i klasser i løbet af weekenden. Bemærk at deltagelse på klasser er efter først-til-mølle princippet. Medbring helst din egen yogamåtte, da vi kun har få yogamåtter til leje.

Yoga Days er arrangeret i samarbejde med FO-byen Aarhus.

Se mere her