Martin Guldberg, stemmetræning for yogalærere, stemmetræning, yoga, yogalærer

Stemmetræning og kommunikation for yogalærere


I denne tre-timers workshop vil vi have fokus på stemmetræning, stemmebrug og kommunikation i forbindelse med yogaundervisning.

Hvordan kan man arbejde med stemmen og med stemmeteknik, så man kan guide en yogasession tydeligt og med nok volumen – og så stemmen kan holde til det?

Hvordan kan man nuancere stemmen i de forskellige dele af undervisningen eller i forskellige former for yoga – fra blide til mere kraftfulde yogaformer? Og hvordan guider man præcist og ”to the point”?

Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål i løbet af workshoppen, hvor vi også taler stemmeopvarmning, taleteknik, støtte, klang og lydstyrke m.m.

Underviser: Martin Guldberg.
Martin er konservatorieuddannet sanger og sangpædagog (musikpædagogisk diplomeksamen) og har arbejdet med stemmer gennem mere end 20 år. Han er fastansat på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. underviser i praktisk stemmebrug (retorik), sang (klassisk og rytmisk), sandpædagogik, stemmeteori og stemmebrug og kropssprog i (pædagogisk) formidling. Martin er herudover uddannet yogalærer fra Kripalu Yoga and Health Center i USA og har undervist i mindfulness, mindful yoga, yoga filosofi og stemmetræning for yogalærere på Nalinis og Sattvas yogalæreruddannelser i København.

Praktiske oplysninger


Workshoppen er for yogalærere og finder sted hos Yoga Collective, Jægergårdsgade 14, 2.sal, 8000 Aarhus

Dato
Lørdag den 6.april kl 14.00-17.00

Pris
375 kr

Booking

Du melder dig til workshoppen ved at gennemføre bookingen. Bookingen er bindende og kan ikke refunderes. Bemærk at der er begrænset antal pladser.

Book