Etikette i Yoga Collective


Nedenfor finder du både en beskrivelse af prismuligheder og de yogatyper vi tilbyder i Yoga Collective, men inden du scroller ned til dem, vil vi bede dig om at læse vores etikette:

- Kom i god tid og gerne 15 minutter inden klassen starter.
- Vi åbner 20 minutter inden klassens start, i sjældne tilfælde 15 min før.
- Sluk mobilen og lad den blive i tasken, tasken bliver i omklædningen.
- Yogaklasserne starter til tiden og døren bliver låst.
- Kommer du for sent, kan du desværre ikke deltage på klassen.

Når du er i yogasalen:

- Find roligt din plads i yogasalen.
- Begynd din praksis ved at vende opmærksomheden indad.
- Nyd stilheden i yogasalen og gem snakken til receptionen.
- Vi hjælper hinanden med at holde salen pæn.
- Læg udstyret pænt på plads.
- Lånemåtter renses med måtterens, der findes i yogasalen, tørres af og rulles pænt sammen.
- Sæt altid flasker og klude tilbage i bakkerne i vindueskarmen.

OBS: Bemærk, at det ikke er muligt at forlade en yogaklasse, der er gået igang, da vi ikke har mulighed for at låse dig ind i receptionen mens en klasse er igang. Der er adgang til WC under yogaklasser.
Køb klippekort, medlemsskab eller drop in klasser til Yoga Collective i Aarhus

Find den betalingsform, der passer dig

Vi har valgt, at have mange forskellige pris-muligheder, sådan at du kan vælge den betalingsform, der passer bedst til dig og din yogapraksis.

Introklippekort

Hvis du aldrig har været i Yoga Collective før, så anbefaler vi, at du køber et Introklippekort. Du får 3 klip for 250 kr. Normalt skal du købe et klippekort med 15 klip, for at få den samme pris pr. klasse, så det er et godt tilbud.

Introklippekortet er personligt og kan ikke deles med andre

Drop ind klasser

Hvis du kun kommer en enkelt gang, eller meget sjældent, så anbefaler vi, at du køber en drop ind klasse. En drop ind klasse giver adgang til en yogaklasse.
Det koster 120 kr /100 kr* pr. drop ind klasse.

Drop ind klasser er personlige og kan ikke købes til andre.

Klippekort

Hvis du kommer én gang om ugen eller måske kun hver anden uge, så kan det være praktisk med et klippekort. Du kan vælge imellem tre klippekort

Læs mere om klippekort

Medlemskaber

Hvis du kommer to eller flere gange om ugen, så kan det bedst betale sig med et medlemskab. Så slipper du for at bekymre dig, om du har klip nok. - Medlemskabet begynder den dag, du køber det.

Andre fordele:
- Medlemskabet fornyes automatisk hver måned.
- Opsigelsesperioden er løbende måned + 30 dage.
- Kan sættes i bero

Læs mere om medlemskaber

Periodekort (uden binding)

Hvis du ikke ønsker at binde dig til et medlemskab, kan du i stedet for købe fri yoga i 30 dage ad gangen. Fri yoga i 30 dage er aktivt fra den dag du køber det og 30 dage frem. Det fornyer ikke automatisk og kan ikke sættes i bero.

Læs mere om periodekort


Husk også at sætte dig ind i reglerne for afmelding af yogaklasser

Yogatyper

Her kan du læse om alle de yogatyper vi har. Der skulle gerne være lidt for en hver smag og niveau.

Hvis du vil læse om vores undervisere, så klikker du blot på dem, i bookingskema under deres klasser.
Yoga Collective tilbyder yin yoga i Århus. Yin Yoga er passive stillinger og stræk, som holdes i længere tid.

Yin Yoga



Det er den eneste stilart i Yoga Collective, der er passiv. Stillingerne bliver holdt mellem 3 og 8 minutter. Når du går fra yin yogaklasse vil du opleve at have gennemarbejdet kroppens muskler og bindevæv stille og dybt.

Yin Yoga kan øge din smidighed og hjælpe til med at frigive spændinger, som vi ellers ikke kommer i kontakt med i de mere fysisk udfordrende yoga klasser.
Over tid vil de fleste kunne mærke mere bevægelsesfrihed i kroppen.
Yin yoga kan også ses som en pause i hverdagen, et frirum, hvor du ikke skal præstere, men bare skal være.

Nybegyndere kan sagtens være med til yin yoga.
Blid Yoga, små sansninger. Blid yoga i Yoga Collective er en mild form for hatha yoga, yoga jægergårdsgade, yoga frederiksbjerg

Blid Yoga


En Blid Yoga klasse tilbyder stille og nærende yoga med rigtig god tid til at være, lytte indad og selvforkælelse. En klasse, der sætter fokus på de små sansninger.

Der kan sagtens være lettere muskelstyrkende stillinger, men det er ikke det primære fokusområde. Blid Yoga er godt, når du føler, at du har brug for en pause fra hverdagen, eller når du vil forkæle dig selv. For dig, der ikke er til sveddryppende yogaformer, er Blid Yoga det perfekte valg.

Vi fokuserer på små bevægelser, nogle gange i korte serier og sekvenser, andre gange stilling for stilling. Der vil også være mere fokus på vejrtrækning, og meditationsøvelser.

Er du begynder er denne klasse fin at starte med.
yoga for alle, yoga for begyndere, senioryoga, begynderyoga,

Yoga du Jour


Når du kommer til Yoga du Jour, er du altid sikker på en klasse, hvor tempoet er langsomt, at stillingerne bliver grundigt forklaret, og at der er plads til at lave yoga, selvom man har skader og skavanker.

I Yoga du Jour blandes elementer fra hatha yoga, blid yoga og yin yoga. Det betyder, at der både kan være styrkende stillinger og sekvenser, blide og beroligende elementer, og fokus på smidighed og bevægelighed. Programmet vil ofte være forskelligt fra gang til gang.

Hvis du er ny til yoga, senior-yogi eller har haft skader, der gør at du ikke er klar til at deltage på en hatha klasse, er Yoga du Jour klassen for dig. Hvis du ikke er en af førnævnte, er du også mere end velkommen.

OBS: Hvis du er i tvivl om du kan deltage, kan du kontakte Nadia på nadia@yogacollective.dk.
Yoga Collective, yoga i jægergårdsgade, yin yang mix. Hatha yoga, flow yoga, yin yoga, yoga frederiksbjerg

Yin Yang Mix


Oplev Yin og Yang i samme klasse, for en balanceret og nærende praksis

Yin Yang Mix er en yogaklasse, hvor du både møder elementer fra Yin Yoga og fra de traditionelt mere Yang prægede klasser som Hatha Flow og Vinyasa.

Det vil være forskelligt hvordan Yin og Yang er fordelt på klasserne, men når vi blander de to, så er det for at der skal opstå en form for balance mellem det fysisk aktive og det passive.

Yin Yang klasser, der ligger først på dagen, vil ofte begynde med yin-stillingerne, for at vække kroppen og derefter bevæger vi os til de mere aktive og varmende hatha stillinger og sekvenser. Efter Savasana er du frisk og klar til dagen.

Skal du til Yin Yang Mix senere på dagen vil du opleve, at vi begynder aktivt med solhilsner og stående stillinger, og derefter gearer ned til yin-stillingerne. Efter Savasana er dit tempo nede i gear, ikke så du er træt, men så du er klar til at bevæge dig stille og bevidst igennem aftenen frem til du skal i seng.

Der er også andre måder at blande Yin og Yang, men ovenstående er ofte dem du vil møde i Yoga Collective.
Hatha Flow i Yoga Collective i Aarhus - Hatha Yoga, hatha flow, yoga collective aarhus, yoga i aarhus, flow yoga aarhus

Hatha Flow


Hatha Flow i Yoga Collective er en dynamisk og styrkende yogaklasse, der samtidig giver dig plads til at mærke efter.

Vi skaber små flows og leger med bevægelserne i yogastillingerne.
Der er god tid til at mærke dit åndedræt, og hvordan de forskellige asanas (øvelser) balancerer fysisk og mentalt.
Hatha flow er oftest lidt langsommere (og ikke helt så hårdt som vinyasa). Der er fokus på, at opbygge et godt fundament for din yogapraksis.

I Yoga Collective er Hatha Flow en lidt mere mild form for dynamisk yoga.

Begyndere kan godt være med.
Har du skader eller udfordringer, så kontakt os på info@yogacollective.dk
Vinyasa Yoga, Yoga Collective Aarhus. Aktiv og dynamisk hatha yoga, yoga i aarhus, yoga i jægergårdsgade,

Vinyasa yoga


En Vinyasa Yoga klasse er svedig, sjov og udfordrende, og linker åndedrættet med bevægelse i små sekvenser. Vinyasa Yoga klasser styrker og smidiggør
dine muskler, øger balancen og skaber en udrensende, indre varme.
Giver høj energi og bringer smil frem.

Vinyasa er sanskrit og henviser netop til det, at bevæge kroppen i åndedrættes rytme.

Vi sætter din sikkerhed højt, og anbefaler derfor, at du ikke tager til en vinyasa klasse før du har været til en hatha flow klasse eller to, hvis du aldrig har været til yoga før.
Har du skader/gigt og lign. bør du tale med lægen inden du tager en vinyasa klasse og informer altid instruktøren (også hvis du er gravid).

Faciliteter

I Yoga Collective finder du:
  • 2 yogasale: Lotus salen (18 deltagere) og Ganesh salen (12 deltagere)
  • Yogamåtter og udstyr som du kan låne gratis
  • Omklædningsområde med skabe til tasker og lign., men ikke badefaciliteter
  • Loungeområde
  • Shop med yogamåtter, udstyr og tøj


OBS: Bemærk, at det ikke er muligt at forlade en yogaklasse, der er gået igang, da vi ikke har mulighed for at låse dig ind i receptionen mens en klasse er igang. Der mulighed for adgang til WC under yogaklasser.

Opbevaring: Vi har små skabe (33x33cm) hvor du kan låse dine ting inde. Du skal blot medbringe din egen hængelås.

Yogamåtte-hotel: Du kan opbevare din yogamåtte hos os, på eget ansvar, hvis du jævnligt kommer til yoga. Fornavn og efternavn skal altid være synligt, og den skal være bundet med et bånd eller lignende. Holder du ferie eller pause, skal du tage din yogamåtte med hjem i den periode.

Hvis du gerne vil have dit eget udstyr kan det for eksempel købes i Yoga Collectives webshop eller i yogastudiet. Hvis du er i tvivl om hvilken yogamåtte du skal vælge, så spørg os i studiet, eller læs her